tirsdag den 18. maj 2010

KLIMAKRISEN BRUGER VERDENSRUMMET SOM SYNTHESIZER

Jeg havde tænkt mig at skrive lidt om musikken. Vi mødtes for 14 dage siden og var sammen i et hus i udkanten af landet (Fanø) i næsten 4 dage. På den tid lavede vi 8 udførlige instrumentalskitser. Uden for i haven hoppede kaninerne rundt og følte sig fri i solen. Vi optog at de stampede og lavede et beat. Vi måtte fange dem ind om aftenen, så ræven ikke åd dem. Den yngste kanin brølede. Ad meget hemmelige kanaler skaffede vi en optagelse af verdensrummet optaget af 6 radioteleskoper placeret forskellige steder på kloden. The sounds are real stod der med sirlig håndskrift på den hjemmekopierede cd. Som om vedkommende der havde skrevet det næsten ikke kunne tro det. Så vi byggede en slags synthesizer op; lavede treklange ud af reallyde fra rummet og talte om, at vi sikkert var det første popband der brugte verdensrummet som synthesizer. Sikkert ikke. Sikkert bare storhedsvanvid.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar